Udgangspunkt: Krohavens Familiecamping, Stenbjerg, Thy, maj 2016

Jeg starter her på min nyoprettede hjemmeside med at fortælle om min campingtur, som var den første efter at jeg blev alene. Det blev en god tur for mig og jeg har derfor været afsted flere gange siden. Men det er ikke mig det skal handle om, men derimod lidt om den tur jeg var på.
Jeg har lavet min beskrivelse ud fra, at jeg kan lide at køre rundt ude i naturen og se på den.
Jeg planlægger som oftest min tur dagen i forvejen ud fra nogle ting, jeg finder interessante at se på og så kører jeg hovedsageligt på små veje - også på hullede grusveje - og jeg kører med både kort og GPS som hjælp.
 
Jeg valgte Thy som mål for min campingtur og bookede mig ind hos:
Krohavens Familiecamping, Stenbjerg Kirkevej 21, Stenbjerg, 7752 Snedsted       
Tlf.: 97 93 88 99 - E-mail: stenbjerg@kh-camp.dk - www.kh-camp.dk
 
Jeg har ikke været inde på Stenbjerg Kro, andet end for at tilmelde mig til campingpladsen, men jeg har hørt og set meget godt om den. Og har medtaget nedenstående omtale fra deres hjemmeside.
 

Stenbjerg Kro

Stenbjerg Kro og Badehotel er iflg. deres hjemmeside siden 1990 blevet drevet af værtsparret Henny Mortensen og Henrik Jensen, som sammen står de for den hyggelige, uhøjtidelige atmosfære, det solide måltid og en kvalitet man kan regne med.

De fortæller videre: Da vi tilbage i 2008 havde fornøjelsen, af at få Danmarks første Nationalpark lige udenfor dørene, blev den klassiske kromenu skiftet ud med en ny menu, baseret på lokale råvarer og produkter.

Henny beskriver sig selv som værende “autodidakt kogekone”, med forkærlighed for lokale råvarer og produkter. Madlavningsstilen kalder hun “gammelnordisk”.

Der afholdes hvert år, første lørdag i september, special-arrangementet “Smag På Thy” også her er de lokale råvarer i højsædet, denne aften med en, til lejligheden, sammensat menu.

Foto fra min første campingtur alene i maj 2016. Her på Krohavens Familiecamping i Stenbjerg, Thy, hvor jeg holdt til fra søndag til torsdag og kørte rundt i landskabet i Thy.

9. maj startede jeg med at køre ad Stenbjergvej og se på stranden og det lille redningsmuseum på stedet. Her holder jeg ved Stenbjerg Strand P-plads lige ved redningsstationen, som det koster 10 kr. at besøge

  • Stenbjerg Strand

    Stranden med de optrukne både set helt oppe fra husene ved Stenbjerg Strand

  • Stenbjerg Strand

    En lille kanon, jeg tror at det var sådan nogen de brugte til at skyde redningsudstyr ud til forliste skibe

Her ses redningsstationen fra strandsiden - min bil kan lige anes i baggrunden

  • Den gamle redningsbåd inde i redningsstationen

  • Der er også andre redningsting end båden inde i museet

Her er udsigt fra en af P-pladserne ved Stenbjerg. Klitlandskab med søer og et toilet, der ikke var åbent

Foto fra ca. samme position som herover, men nu lidt mere ind mod land. Et lidt øde landskab, men smukt alligevel.

Her et kig ud over landskabet mod Stenbjerg fra Käte Lassens hus, som er et meget lille museum med en masse billeder

Käte Lassens hus

Berta Katharina Lassen eller Käte Lassen (7. februar 1880 – 22. december 1956) var en tysk kunstmaler fra Flensborg. Käte Lassen var tiltrukket af meneskerne på den danske vestkyst og tog næsten hver eneste sommer ophold i Klitmøller og Nørre Vorupør og senere i Stenbjerg for at finde motiver til sin kunst. Hvor de andre kunstnere især malede landskaber, var hun en stor fortolker af menneskene og deres liv og følelser. (Disse oplysninger stammer fra Wikipedia).

Jeg har i efteråret 2016 fulgt en omtale af kunstneren på TV MidtVest Mokka i en af deres udsendelser om Nationalpark Thy.

Her er jeg gået op til bunkeren bag huset og ser ned over Käte Lassens hus og ned over Stenbjergs vestligste del ud mod stranden

Her er jeg gået op i udsigtsbunkeren, der ligger lige over Käte Lassens hus. Der er monteret en kikkert inde i bunkeren så man kan se ud over havet

Udsigt fra bunkeren på Stenbjerg Kirkevej ind over hede/klitlandskabet

Foto oppe fra indgangen til bunkeren og nu ind mod selve Stenbjerg by - og nu har jeg sat dato på billederne. Jeg kom i tanker om, at det ville være en god ting

Fra Stenbjerg kørte jeg en tur sydpå her ad Istrupvej, som er udlagt som en del af cykelstisystemet her på egnen

Her er et blik på skoven som Istrupvej går igennem. Det er ikke træer, som vi er vant til her hjemme omkring, meget fyr og forkrøblet. En stor del af Stenbjerg Klitplantage brændte ned i 2004

En sidevej til Istrupvej, som fører ud mod stranden og klitterne her i Stenbjerg Klitplantage.

Så kom jeg ud på Kystvejen (rute 181) og holder på en rasteplads ved Ove Sø

Efter en tur ad Kalkværksvej, Nørhå, og Tyskebakken til Fadersbøl og ind mod Vorupør kom jeg til den nedlagte kirke, som er efterladt som et kapel. Det er våbenhuset der står tilbage og kirkegården er blevet brugt en del år, men er dog nu ved at gå i forfald, selvom der stadig er en del gravpladser, der bliver gjort noget ved

Her er jeg inde på kirkegården

Her et blik på nogle af gravstederne

Det ser ikke ud som jeg er vant til at se kirkegårde her på egnen, men der er også nogle meget mere barske forhold i Thy

Fortsættelse følger på næste side