Så er det 11. maj 2016

Der var sol fra morgenen og næsten ingen vind. Bilens termometer viste 17 grader da jeg gjorde mig klar til at køre ud på dagens køretur.

Vinden tiltog noget op ad dagen.

Så blev det onsdag 11. maj og jeg lagde ud med at køre til Bøgsted Rende igen for at se lidt mere på renden.

Bøgsted Rende

Jeg syntes ikke, jeg fik set nok af Bøgsted Rende i går da jeg var derude, så jeg kørte ind til stedet igen i dag og har nu et foto fra selve Bøgsted Rende.
 
Igen tekst fra nationalparkthy.dk:
Bøgsted Rende er det sted på Thy-kysten, hvor plantagen når længst ud mod havet. Kun havklitten skiller bevoksningen fra stranden, og denne voldsomme kontrast er sikkert en af grundene til, at stedet har opnået et århundredgammelt ry som udflugtssted.

Stednavnet Bøgsted Rende betyder »Byggestedet ved Renden« og har intet med bøgetræer at gøre. I 1600- og 1700-tallet var der en vandmølle ved bækken, som løber ud i havet. Det er formentlig sandflugten, der ødelagde muligheden for at drive vandmølle på stedet. Sandet fyldte nemlig vandløbene, så der ikke længere var det pres på vandet, der skulle til for at drive en mølle. Vandets brunrøde farve skyldes okker, iltede jernforbindelser, fra de skovgrøfter, som støder til renden.

De ældste nulevende træer i området er plantet sidst i 1800-tallet. Længst mod vest er der bjergfyr og mandshøje egekrat, hvor man skal bukke sig ned for at plukke agern! Længere inde langs renden finder man ædelgraner og østrigske fyr af anselig tykkelse. Her er det tydeligt, at rødderne har fat i den gode lerjord dybt under sandet.

Og ved at gå et stykke mod højre i forhold til billedet øverst, fandt jeg en forklaring om renden, som er 3,5 km lang og kommer fra Tvorup Hul, som jeg besøgte i går.

- og her er så renden på vej ud mod havet.

Her ser jeg på renden i den anden retning, hvorfra vandet kommer, altså i østlig retning.

Jeg kørte nu fra Bøgsted Rende modsat af turen i går ind gennem Tvorup Klitplantage i retning mod Thisted. På et tidspunkt møder jeg så vejen fra Thisted til Vangså og følger denne mod Vang og videre til Vangså. Billedet er fra en rasteplads på Vangså Klithede.

  • Nu er jeg så ved Vangså, som også har et udløb til havet.

  • Vandløbet ser helt rusten ud her fra klitten

Jeg bevæger mig hurtigt tilbage til bilen, for det blæser en del og på P-pladsen er der steder hvor det fyger med sand

  • Jeg kørte fra Vangså forbi Klitmøller og til Hanstholm og holdt ind på en P-plads med udsigt ned over havneområdet.

  • Mere Hanstholm havn

Hanstholm

Hanstholm Havn er en stor, aktiv fiskerihavn, der betegnes som den største konsumfiskerihavn i Danmark. Her er der mange store og små fiskerbåde, der driver forskellige former for fiskeri.
Jeg kørte til Hanstholm og kunne ikke rigtig beslutte mig til, om jeg ville ind for at se på det store befæstningsanlæg, som tyskerne anlagde under 2. verdenskrig og stoppede her på en P-plads lige ovenfor havnen, som dette billede viser et udsnit af.
Museumscenter Hanstholm ligger ved en af de store bunkers fra 2. Verdenskrig. Fra museet er der adgang til bunkeranlægget, der står med delvis bevaret inventar. Her kan man se soldaternes beboelsesrum, installationer til håndtering af ammunitionen og den store kanonbrønd fra en af de 38 cm kanoner. Om sommeren fragter et lille tog besøgende rundt i området på den gamle ammunitionsbane.
Jeg blev dog enig med mig selv om, at det måtte vente til en anden gang at se dette anlæg og jeg fortsatte derfor mod Vigsø og længere østover - igen ad små veje.
  • - og endnu mere havneområde

  • Nu det sidste billede af havneområdet i Hanstholm inden jeg kørte videre mod Hamborg, Febbersted og Vigsø

Fra Vigsø kørte jeg videre forbi Bjerre og i Hjardemål tog jeg vejen mod Hjardemål Klit og undervejs kunne jeg se testmøllerne ved Østerild. De rager langt op i landskabet og kan ses på lang afstand

Fra Hjardemål Klit kørte jeg videre mod Nørklit og til Bulbjerg. Her er jeg næsten oppe ved Bulbjerg og kan se havet i kraftig bevægelse


Og efter en del kørsel på mindre veje kom jeg her ud til Bulbjerg. Fotoet er taget lidt før jeg nåede helt frem til det højeste sted.
Bulbjerg er en 47 meter høj kalkstensknude som danner et markant fremspring på Hanherreds kyst mod Jammerbugten. Knuden er den nordligste del af Bulbjerg-øen, som blot er en af mange øer i det hav der dækkede Hanherred i Stenalderen. Kernen i Bulbjerg-øen er limsten - en form for kalksten, som er dannet i datidens hav for omkring 60 millioner år siden.

Nu er jeg så på Bulbjerg og selv om det var 17 grader varmt, da jeg forlod campingpladsen er der kun 12 grader her og der står en stiv og kold blæst ind fra havet. Jeg var glad for min pilotjakke og vinterkasket. Det kneb endda at stå fast af og til.

  • Der er heftig bølgegang her neden for Bulbjerg

  • Her et andet kig ned over skrænten

Mere skrænt og bølgegang

Den stejle, utilgængelige klint er Danmarks eneste fuglefjeld og yngleplads for op til 500 par af den nordatlantiske mågefugl Riden, som også kaldes den tretåede måge. Den sjældne mallemuk yngler også på Bulbjerg, omend i mindre målestok. Mallemukken er ikke en mågefugl som Riden, men er derimod i familie med Albatrossen. Det ses tydeligt når den på helt stive vinger svæver over vandet, selv i hård vind. Mallemukken kendes desuden fra Riden ved det lille rør den har ovenpå næbbet. Røret bruges til at udskille salt fra havvandet. Begge fugle er tilpasset livet på havet og har specialiseret sig i at bygge reder på de små hylder og fremspring der findes på klipper, fjelde og klinter.

Jeg gik rundt et stykke tid og tog nogle billeder. Dette billede, der viser resterne af Skarreklit, som jeg kan huske, at jeg har set stå i vandet for ca. 40-45 år siden. De seneste gange jeg har været her var der kun soklen tilbage som det også kan læses i de næste linier. Et par af de gange jeg har været her før, har jeg været neden for »bjerget« og så kan man se, at det er tilholdssted for mange fugle.
I havet, ca. 70 meter nord for Bulbjerg, ses resterne af Skarreklit - en strandpille der var 16 meter høj. Skarreklit var oprindeligt forbundet med Bulbjerg, men med tiden er den mellemliggende kalksten eroderet bort af havet. Skarreklit knækkede i 1978, men soklen ses endnu tydeligt, som man kan læse hos visitnordjylland.dk, som også fortæller om fuglefjeldet.

Her ses resterne af Skareklit, som styrtede i havet for snart mange år siden


Her kigger jeg tilbage ind over land. Her er store hedearealer og også skovarealer. Men fra visitnordjylland.dk har jeg hentet følgende forklaring på området:

Klitplantagerne og klithederne omkring Bulbjerg
Tilplantningen af Vester Thorup Klitplantage begyndte i 1890. Størstedelen af plantagen ligger på Bulbjerg-øen. Det betyder, at jordbunden er moræne, det vil sige istidsaflejringer af ler og grus, som senere er dækket af flyvesand.

Flyvesandlagets tykkelse er helt afgørende for jordbundens frodighed. På de magreste klitter, hvor sandlaget flere steder er over 20 meter tykt, er træ- og urtevæksten meget begrænset. Her finder man stadig bevoksninger af den bjergfyr, som var starten på plantagen. De frodigste partier findes i plantagens østende, hvor sandlaget er så tyndt at træernes rødder kan nå ned til ler og kridt. Her trives også løvtræer og buske fint.

Plantagerne og de åbne områder omkring dem giver gode muligheder for at se krondyr og rådyr. De bedste chancer har man i skumringen. Det er også ved den tid man i forsommeren kan møde natravnen med den mærkelige snurrende stemme.

Her kigger jeg tilbage mod vejen, som jeg kom ind ad for lidt siden og som jeg kører tilbage på om lidt.


Det forbigår heller ikke ens opmærksomhed, at der er bunkere fra krigens tid her ved Bulbjerg. Noget af en af dem kan ses på fotoet. Bunkerne fortæller visitnordjylland.dk også om:

Bunkerne på Bulbjerg
De fremragende oversigtsforhold gav Bulbjerg strategisk betydning under 2. Verdenskrig og medførte etableringen af en radar- og lyttepost for kanonstillingerne i Hanstholm. De mange bunkers og betonfundamenter vidner herom. Men også i plantagerne, i en radius af 1-2 km rundt om Bulbjerg, er der mange spor fra besættelsestiden. Det gælder maskingeværstillinger, mandskabsbunkers, betonveje og ikke mindst Tankgraven - en flere kilometer lang, 3 meter dyb gravet rende, som skulle forhindre kampvogne og andre køretøjer i at angribe Bulbjerg fra landsiden.

Der er bilvej helt til toppen af Bulbjerg, hvor der er P-plads og toiletter. I den tidligere observationsbunker yderst på klinten er der en lille udstilling, der fortæller om Bulbjergs geologi og om fuglefjeldet, besættelsestiden og kulturhistorien.

Det var slut på Bulbjerg historien. Jeg fortsætter min fortælling på næste side om resten af denne campingtur.

Tilbage til foregående side.