Campingturen til Thy maj 2016

Siderne bliver hurtigt meget lange, så derfor deler jeg dem om i flere dele under en fælles overskrift. Så velkommen til at kigge videre.

Så trillede jeg videre ad Tvorupvej og kom til denne rasteplads ved søen Tvorup Hul, som ses i baggrunden.

Her er jeg fortsat ad Tvorupvej over Kystvejen og ud til Bøgsted Rende.

  • Her ved Bøgsted Rende er der også et pænt stykke ud til havet op gennem klitterne.

  • Her kigger jeg tilbage mod P-pladsen og et sømærke, der er højt placeret.

  • Et blik ind over klitterne på vej ud mod stranden.

  • Her ses nedgangen til stranden.

Her et blik i sydlig retning fra toppen af klitterne ved nedgangen til stranden.

Her kigger jeg mod nord og kan svagt ane hvor Bøgsted Rende løber ud i havet.

  • Der er en pænt bred strand her ved Bøgsted Rende.

  • Her er jeg på ved ned på stranden og kigger i sydlig retning.

Nu er jeg nede på stranden og kigger tilbage op mod, hvor jeg kom fra. Der er noget stejlt og det er løst sand at gå i, men det er ikke mig, der har trampet alle sporene i sandet.

Hernedefra kan Bøgsted Rendes udløb i havet også lige ses som en mørk stribe hen over stranden. Jeg orkede ikke at gå derhen.

Så har jeg været tilbage på campingpladsen via Kystvejen, Nr. Vorupør, Vorupør Klit og Stenbjerg. Og nu er jeg igen kørt ud til Lyngby og ser nu udsigten fra et sted højere oppe i klitterne end jeg var igår.

Lyngby

Fra nationalparkthy.dk kommer følgende tekst:
Lyngby ligger så langt ude i klitterne, at man næsten tror, man er nået til verdens ende. Fortsætter man gennem byen videre mod vest, kommer man ad en snoet vej til kystskrænten og stranden.
Lyngby opstod i 1864, da seks familier fra Agger-området besluttede, at de ville flytte et andet sted hen. De vandrede mod nord, hvor de fandt et sted at bosætte sig på en lyngslette i Hvidbjerg Klit. Her var jord at dyrke og et godt sted at bo i læ bag havklitterne, men alligevel så tæt på havet, at de kunne fiske. Det siges, at en af konerne udbrød: »Nu går vi lige ind i Himmerige«, da hun kom til området.
I de følgende år flyttede flere familier til. Den primære beskæftigelse var fiskeri.
Under 2. Verdenskrig anlagdes et kystbatteri med adskillige bunkers og kanonstillinger nord for Lyngby. Anlæggets bunkers og skyttegrave er velbevarede. Batteriet var bemandet med 100-150 mænd, og det lille samfund i Lyngby kunne ikke undgå at blive påvirket af de nye, ret nære naboer. Som så mange andre steder var lokalbefolkningen nødt til at finde sig i tyskernes tilstedeværelse, og man kunne ligefrem have gemytligt samvær med dem. Fra Lyngby er der beretninger om, at tyske soldater holdt af at lege med børnene.

Og herfra går det næsten lodret ned til Lyngby Strand.

Her er udsigten ned over P-pladsen ved Lyngby Strand set næsten oppe fra toppen af klitten.

Og her er så vejen ned til stranden, hvor der er spor efter køretøjer, så nogen kan åbenbart køre her. Jeg ville dog ikke turde gøre det selvom jeg kan koble fire-hjuls-træk til.

  • Og her er jeg så helt nede på stranden og kigger i sydlig retning.

  • Nu er blikket rettet i nordlig retning. Temmelig bred strand - ikke?

Og så kigger jeg ind mod land igen og nedkørslen, som jeg gik ned ad både i går og i dag - og selvfølgelig også op ad igen

Jeg kørte så fra Lyngby via Svankær, Madsted, Morup Mølle, Bedsted, Hassing, Villerslev, Koldby, Sundby, Dragsbæk og ind igennem de mest små og snirklede gader i Thisted og kom så ud til Østerild og fandt frem til mølletestområdet og de store møller der er stillet op.

Østerild

Jeg tog mig en tur videre fra Lyngby via Thisted til Østerild for at se lidt af vindmølletestcentret, som vi jo har hørt og set en masse om i radio og TV tidligere. Nu er der faldet lidt ro på derude og det seneste jeg har hørt er, at man faktisk er godt tilfreds med de ændringer, som er lavet i landskabet i forbindelse med testcentret.
Og den 1. december 2016 blev det fortalt i radioen, at man har fundet en løsning omkring de kraftige advarselslys der er ved møllerne af hensyn til fly, der passerer området. I en treårig periode vil man prøve en anden afmærkning om natten end den der bruges nu.
Jeg synes faktisk at møllerne står flot, men de kan ses på lang afstand fordi de er så høje som de er.

Her er jeg så kørt lidt nærmere ind mod møllerne.

- lige et billede mere inden jeg vendte om for at køre hjemad igen via Hillerslev, Skinnerup, Vester Vandet, Klitmøller til Stenbjerg. Denne dag nåede jeg op på at køre 175,5 km.

Læs mere om denne tur på næste side / gå tilbage til foregående side