Og så en rundtur i landskabet Løjt Land

Fra Kalvø kørte jeg tilbage til rute 170 og mod syd. Jeg drejede ind mod Nørby og kørte via Løjt Kirkeby, Overgård, Drengesgård, Povlsgård, Løjt Skovby, Stollig, Åbæk og til Aabenraa via Jørgensgård Skov.
På vejen her kom jeg forbi udsigtspunktet Blåhøj (81 m over havet), og tog her en stribe billeder, hvoraf det ene kan ses herover. Flere billeder, der viser udsigten fra Blåhøj kommer herunder. Det var en meget ujævn sti at gå på herop, men udsigten er fin. Blåhøj fandt jeg mellem Barsmark og Løjt Skovby.
Jeg fortsatte gennem Aabenraa mod Rise Hjarup til Rødekro, Hovslund Stationsby, Hovslund og Genner og så tilbage til campingpladsen hvor det nu var frokosttid.

Som nævnt er jeg nu kørt en tur rundt på Løjt Land og er her gået op på Blåhøj, som er 81 meter over havets overflade og med god udsigt til alle sider, som det vil fremgå af de næste billeder, som er taget med solen rundt, startende med min bil nede ved vejen på det første billede.

- og nu kan vi se en lille del af Aabenraa i det fjerne

Og her ser jeg så ind over det område, som jeg lige er kørt igennem og herfra fortsatte jeg ind til Aabenraa og derfra hjemad til campingpladsen via Rise Hjarup, Rødekro, Hovslund og Genner, for at spise frokost.

Gl. Oksevej

Over middag bad jeg gps'en om at finde den korteste vej til Frøslevlejren, og så kom jeg ind på mange småveje, bl.a. her på grusvej. Broen er Pouls Bro og den er på Gl. Oksevej. Iflg Grænseforeningen kan fortælles flg. om broen: Povls Bro er en enbuet granitbro, som fører Hærvejen over Bjerndrup Mølleå umiddelbart syd for Urnehoved. Broen er opført i 1844 som erstatning for en 100 år tidligere egetræsbro, opført i 1744, bekostet af Søgård Gods. Denne bro måtte allerede i 1780 erstattes af en ny træbro som også måtte repareres og udskiftes adskillige gange.

Brobuen, som spænder over gennemløbet, er en selvbærende konstruktion af svagt kileformede tilhuggede granitsten. Broen er 3,75 m lang og 5,00 m bred. Buen stabiliseres af mos mellem stenene og en lerpakning på oversiden. Herom opbyggedes broens facader og mellemrummet udfyldtes med kampesten, hvorefter den brolagte vejbane blev anlagt. Dernæst blev adgangsdæmningen på begge sider af broen opbygget og brolagt. For arbejdet stod ejeren af Årstoft Josias Wilhelm Mylord, der fik 137 rigsdaler for at opføre broen.

Povls Bro blev i 1970 fuldstændigt restaureret og forstærket og fremstår nu helt som ved opførelsen i 1844

Lidt før broen kom jeg forbi Pouls Kro, hvor der så vidt jeg kunne se er bl.a. hundepension nu og vist også Bed and Breakfast

Gl. Oksevej med Pouls Bro. Jeg er kommet hertil fra den side vi ser hen imod her og jeg fik så kig på broen, som jeg jo lige måtte fotografere. Der må maks køres over med 6 ton vægt og højst 2 meters bredde

Så nåede jeg ad lidt omveje frem til Frøslevlejren. Gps'en ville have mig ind fra den anden side, som er lukket for indkørsel, jeg kunne godt være gået den vej ind og så have ladet bilen stå i skovkanten, men valgte at køre her om til den officielle parkering og indgang.

Så er jeg inde på lejrområdet. Det viste sig dog, at den officielle udstilling fra selve lejren fra 1944-45 ikke var åben om mandagen, så jeg måtte "nøjes" med at se nogle af de andre udstillinger, og de er bestemt også interessante at se

Her ser jeg hen ad den gennemgående gade i lejren. I den fjerneste ende kunne jeg være kommet ind, hvis jeg havde sat bilen i skovkanten uden for lejren. Ca. midt i billedet kan man lige se det centrale vagttårn

FN-museet

Fotoet viser indgangen til barak 46, som huser FN-udstillingen.
 
FN-museets visioner iflg. hjemmesiden:

Det er FN Museets klare målsætning, gennem indsamling af dokumentation og effekter, at registrere, opbevare og udstille disse ting for at kunne dokumentere og formidle information om:

Hvad var grunden til at udsende danske i international tjeneste?
Hvor og hvornår blev missionerne gennemført?
Hvad gik tjenesten ud på?
Hvordan blev tjenesten udført?
Hvad var grunden til at missionerne ophørte?
Hvad skete der efter at danske enheder og mandskab afsluttede missionerne?
Hvordan var dagligdagen for mandskabet?
Hvordan var personellet iklædt til opgaverne?
Hvilke køretøjer, skibe og fly blev anvendt?
Hvordan blev de deployeret og reployeret?
Hvordan var forplejningen?
Hvordan boede personellet?

Museet vil ikke opbevare og udstille våben.

Her ved indgangen til barak 46 er der frit udsyn til hovedvagttårnet, som denne dag var lukket, men hvor der var malere i gang med at vedligeholde bygningen

Foruden en stak brochurer ses her, hvad en FN-soldat typisk har af udstyr i sit kvarter

  • I baggrunden kører en film om en situation i FN-arbejdet. Og her i forgrunden ses en UN-jeep

  • Jeep'en set bagfra. Der var også udstillet en Mercedes jeep som var blevet stjålet i Kroatien, men som man har fået tilbage i meget brugt og bulet tilstand. Den har jeg ikke fotograferet.

Billedet viser en mindesten som er placeret ikke ret langt fra hovedvagttårnet - teksten på stenen er: »De førtes bort under tvang fra Frøslevlejren 1944 - 1945 og gav livet for Danmark«

Frøslevlejren

Jeg var på besøg i Frøslevlejren en mandag og derfor var det ikke hele udstillingen, der var tilgængelig.
Jeg så FN-museet (Barak 46), Redningsberedskabets historie (Barak H1), Hjemmeværnsmuseet (Barak H2) og udstillingen fra Brigadesamlingen, hvor der også var satelitudstilling fra FN-museet (Barak H3).
Jeg fik en snak med hjemmeværnsrepræsentanten, som var her denne dag og fik suppleret min viden om hjemmeværnet. Udstillingen viser udviklingen i uniformer og udrustning samt materiel. Der vises hvad en hjemmeværnssoldat fik udleveret i 1957 og 1987 samt i 2013. Der vises også et udsnit af det materiel, der har været brugt gennem tiden. Desuden er der en særudstilling om HJV museets første 25 år. "Hjemmeværnssoldats udsendelse til tjeneste i udlandet"
Beredskabsforbundets udstilling fortæller om Det Danske Redningsberedskabs historie især fra 1930'erne over besættelsestiden 1940-45 og til nutiden. Også en meget interessant udstilling.

Dette er vagttårn T5, som står her, hvor man kommer ind i lejren ad hovedindgangen.

Samme tårn nu med hegn i forgrunden

Der er både vildthegn og pigtrådshegn omkring lejren, men man kan sagtens komme derind uden at gå ind ad den officielle vej. Jeg købte en is i Beredskabsudstillingen og kørte derefter tilbage til campingpladsen. Denne dag kørte jeg 129,3 km

Der kommer mere på næste side

Det var så fortællingen om min første hele dag i Sønderjylland.

Næste afsnit handler om min køretur tirsdag.

Tilbage til første side