Eftermiddagsturen

Jeg planlagde at jeg gerne ville se et par steder i løbet af eftermiddagen og så bl.a. følgende tekst et sted - og tog afsted til Skjern Vindmølle:

Overalt i Vestjylland støder du på store moderne vindmøller... Men engang havde vindmøllen en helt anden funktion end i dag... Skjern Vindmølle blev opført ved Albæk, og blev flyttet til Skjern i 1882. Senere blev den flyttet til dens nuværende placering “udenfor byen”, hvor der ikke var huse til at tage vinden. I dag udstiller lokale kunstnere i møllens tidligere kornlager.
Marupvej 25 A, Skjern.

Skjern Vindmølle

Møllen var ikke åben da jeg kom forbi, så jeg har kun set den udefra. Men der kan læses om møllen her.

Fra Skjern Mølle kørte jeg ud ad Ringkøbingvej for at finde en mindesten for Enrico Mylius Dalgas - og her er jeg på vej ind til stenen.

På et flot udsigtpunkt i Dejbjerg står Dalgasstenen, en mindesten over Enrico Dalgas. E. Dalgas stod i 1800-tallet i spidsen for opdyrkning af den jyske hede. Stenen blev opstillet i 1897 og du kan læse følgende tekst på stenen: E. Dalgas Golde hedes sløvende væsen seierrig han overvandt Liv han tændte kæmperøsten vej til folkets hjerter fandt - 1897

Stenens inskription.

Nu hvor jeg har set stenen skal jeg gå tilbage til bilen ad stien/vejen her. Der er ca. 300 meter iflg. skiltet ved vejen.

Så er jeg i »Vestas-land« i udkanten af Lem. Her omkring Lem er der rigtig mange vindmøller og der er jo også en meget stor afdeling af Vestas i Lem

Et lille udsnit af Vestas fabrikkens område.

Danmarks Flymuseum - Stauning Lufthavn

Velkommen!
Velkommen til Danmarks Flymuseums nye hjemmeside. Siden indeholder meget information om museet, billeder fra arrangementer, billeder og historie om hvert enkelt fly i samlingen samt meget mere.


Om museet
Danmarks Flymuseum er et 7600 m² stort, moderne og levende flymuseum med 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra 1911–2000. Bl.a. svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere.

Ovenstående linier står på flymuseets hjemmeside, det er noget jeg synes at jeg vil kigge nærmere på.
Ja, og så tog jeg en tur ind på flymuseet ved Stauning og det er altså ret spændende at gå rundt derinde. Du vil også kunne se, at jeg fandt det spændende. Jeg tog nemlig rigtig mange billeder - oplysningerne ved billederne er hentet enten fra det katalog jeg købte - eller fra museets hjemmeside

Det første jeg kom til var denne helicopter. Enstrom F-28A, 1974. Kabinen rummer 3 personer og rejsefarten er på 161 km/t. Rækkevidden er på 381 km

Så faldt mit blik på denne Cimber Air maskine.

Her ses noget af instrumenteringen i Aerospatiale SN.601 Corvette

En lidt ældre model - replica af Ellehammers fly fra 1906. Replicaen er bygget i 1986 og skænket til museet 12. september 1986 i anledning af 80-årsdagen for Ellehammers første flyvning.

Planche om Ellehammer og hans flymotorer.

Et par ældre modeller af motorfly og over dem et svævefly af model Scheibe Spatz B bygget i 1954 og registreret 26. marts. Det gule dobbeltdækker fly er af mærket De Havilland D.H. Tiger Moth og flyet er restaureret af dets mangeårige ejer, Carsten Ølholm fra Malling. Flyet ejes i dag af museet. Carsten Ølholm kender jeg idet han var el-installatør og jeg havde ham til at udbygge elstanderne på NFJ Camping i Kysing i 1997, i den periode jeg var formand for foreningen derude.

OY-DRC har jeg ikke fundet oplysninger om.

OY-FLV et eksperimental fly står der på det. Flyet er et De Havilland D.H.C. 1 Chipmunk, som det danske forsvar havde 27 af, indkøbt i perioden 1950-1953. 16 af flyene blev solgt i 1976 og de 13 forblev i DK. OY-FLV, som ejes af Danmarks Flymuseum, er restaureret til flyvedygtig stand af en gruppe med base i hovedstadsregionen. Efter 15 år hos denne gruppe returnerede maskinen til museet i 2007.

S-884 står der på denne helicopter. Sikorsky S-55 med halenummeret S-884 tilhører Flyvevåbnets Historiske Samling. Den er udlånt til Danmarks Flymuseum og er restaureret af Videbæk Ungdomsskole.

Aerospatiale SN.601 Corvette - et fransk bygget jet-fly fra starten af 1970'erne. Sterling Airways havde bl.a. flyet, men et par danske taxi-fly selskaber har også brugt flytypen. Det er instrumenterne fra dette fly der ses på et tidligere billede. Et mindre passagerfly med så vidt jeg husker ca. 12 pladser.

17. juli 1940 gik man igang med at udvikle den meget kendte Jeep. 2 dage senere var komplette tegninger og beregninger færdige. 22. juli afgav Bantam tilbud på fremstillingen og 21. sept. var prototypen køreklar og efter en barsk prøvekørsel blev der afgivet en ordre på 16.000 Jeeps. Bantam kunne ikke magte opgaven og så overtog Willys-Overland produktionen og senere kom Ford også ind i produktionen. Fra dec. 40 til sommeren 45 blev der produceret 639.245 Jeeps. Denne Jeep har chassisnr. 422.445.

Der er flere temaudstillinger i museet.

KZ IV er specialdesignet som ambulancefly til brug for Zonen redningskorpset. Flyet var indrettet til at transportere to patienter på bårer, to ledsagere og to besætningsmedlemmer. Flyet er bygget helt i træ og der er kun bygget to eksemplarer af typen. OY-DIZ fløj første gang 4. maj 1944 og OY-DZU 10. januar 1949. Flyet herover fik i 1949 navnet »Folke Bernadotte« idet Folke Bernadotte benyttede flyet som kurérmaskine da han i 1945 fløj til Tyskland for at forhandle med Himmler om frigivelse af danske og norske koncentrationslejrfanger. Flyet havarerede 26. maj 1979 under en sikkerhedslanding og er genopbygget for 825.000 kr. Flyet står nu i samme stand som i maj 1944 og er i flyvedygtig stand og tilhører nu flymuseet.

Ikke flere billeder på denne side, men der kommer mange flere på næste side

Tilbage til foregående side