Flymuseet fortsætter på denne side

Som jeg skrev på foregående side har jeg taget rigtig mange billeder under mit besøg på Flymuseet ved Stauning. Jeg synes at det er meget spændende at se på og kunne sådan set godt finde på at tage derud igen en gang for at se nærmere på nogle af flyene og de andre udstillede ting. Jeg tager lige linket til museet med igen.

Som nævnt også på foregående side er de oplysninger jeg har taget med ved de enkelte fly hentet enten i det katalog jeg købte eller på hjemmesiden.

KZ VII er en 4-sædet udvikling af KZ III. Prototypen havde sin første flyvning 11. november 1946. Der er bygget i alt 56 eksemplarer af typen. I 1947 var KZ VII i fuld serieproduktion og ved branden hos SAI i februar samme år brændte således 22 fly af produktionslinjen. Civilt er flyet anvendt som skole- og rejsefly. En del blev eksporteret, bl.a. til Finland og Schweiz, hvor de stadig flyver. - Der er stadig en snes KZ VII på dansk register. I 1948 blev der leveret 10 KZ VII til det danske flyvevåben. Oprindeligt var disse fly forsynet med 125 hk motorer, men de blev senere erstattet med 145 hk motorer. Ved flyvevåbnet fungerede typen som træningsfly indtil 1950 og derefter indtil udfasningen i 1977 som forbindelsesfly. I den periode hvor Danmarks Flymuseums egen KZ-VII'er er under restaurering, er OY-AAD udlånt til museet af Karsten Knudsen, Lem.

B&S Monoplan III fra 1911. Skibsværftet Burmeister & Wain har en kort overgang også været impliceret i bygning af fly. To ansatte på værftet, ingeniørerne Olaf Berg og Louis Storn, fremstillede "på egen hånd" i 1909 - 1911 tre monoplaner, hvoraf den første var forsynet med en 35 hk Anzani motor, medens nummer to og tre fra 1911 havde en motor konstrueret af danskeren Niels Petersen

KZ II Sport er en udvikling af KZ II Kupé, med åbent cockpit og de to sæder i tandem. Prototypen havde sin første flyvning den 10. oktober 1938. Der blev i alt bygget 16 KZ II Sport, heraf 4 til Marinens Flyvevæsen. Disse fly blev dog aldrig leveret, idet de blev konfiskeret i 1943 af den tyske besættelsesmagt. OY-DOU er det eneste eksisterende eksemplar af typen. Flyet var i 1939 - 1944 registreret i Danmark. Fra 1947 - 1965 registreret i Sverige som SE-ANM. I februar 1968 kom flyet tilbage til Danmark igen. OY-DOU tilhører Teknisk Museum i Helsingør, men er udlånt til Danmarks Flymuseum. Flyet vil ikke komme i luften igen. Af KZ II Sport flyene blev 3 - 4 fly eksporteret til Sverige og seks blev konfiskeret af den tyske værnemagt i 1943

Gloster Meteor var den første jetjager i RAF, der kom i tjeneste under 2. verdenskrig. Prototypen til Meteor Mk. I fløj første gang i 1943 og denne type udmærkede sig ved bl.a. at tilintetgøre en tysk V-1 flyvende bombe. Der blev ret hurtigt udviklet nye typer med større motor. Mark II versionen blev bygget i et antal af i alt 280. Meteor Mk. IV med en Rolls Royce Dervent 5 motor satte allerede i 1945 verdensrekord med en hastighed på 975 km/h. Danmark købte i 1945 tyve Gloster Meteor Mk. IV, der kom til at gøre tjeneste under Marinens 3. Luftflotille, og efter Flyvevåbnets oprettelse i 1950 overførtes til ESK 723. Meteor Mk. fløj i flyvevåbnet indtil 1956.

VW M/253 Syncro ombygget som ambulance med strømtilslutning, aircondition og indrettet som en rullende intensiv-afdeling. Flyet bagved er et Douglas C-47A Dakota. De første to af Flyvevåbnets C-47 blev købt hos SAS i 1953, og de var den civile version, DC-3, som måske er verdens bedst kendte transportfly. Disse to blev hovedsageligt anvendt til transport af personel og som VIP-fly. I 1956 fik Flyvevåbnet yderligere seks C-47A som våbenhjælp. – Det første DC-3 fly fløj første gang den 17. dec. 1935, og da Douglas stoppede produktionen, var der lavet i alt 10.665. Har man været tjenestegørende i Flyvevåbnet, har man sikkert haft glæde af – eller i hvert fald hørt om – ICETRAIN. Icetrain stammer fra isvinteren 1955-56, hvor Storebælt var ”lukket”, og hvor man etablerede en luftrute mellem Værløse og de jyske flyvestationer. Icetrain fortsatte i flere år, og det var en bekvem – og billig – transportform. Flyvevåbnet havde glæde af C-47 i 29 år, og for blot at nævne nogle få opgaver: eftersøgning, luftfotografering, miljøflyvninger, indsats i Congo og ikke mindst opgaver i Grønland (ofte med skiunderstel). C-47 fløj sidste gang den 30. juli 1982, og det markerede man med at flyve Danmark rundt i en fire-skibs formation. Dakotaen med registreringen K-687 er den eneste af Flyvevåbnets C-47'ere, der har fløjet i Grønland monteret med ski under hjulene. Den kom til Danmarks Flymuseum i 2002, her har den gennemgået en omfattende restaurering inden udstilling i afdelingen med Flyvevåbenmuseet.

Et miljø bygget op omkring Dakotaen for at fortælle om bl.a. værkstederne der skal servicere flyene på jorden.

  • Temaudstillingen set fra en lidt anden vinkel. Der er i 2010 etableret 5 temaudstillinger i museet.

  • Jeg kan ikke finde ud af, om det er et NIKE eller et HAWK missil, men måske der er et af hvert? Begge dele var i hvert fald et mobilt luftforsvar under den kolde krig - især HAWK var meget mobilt.

  • Mere luftforsvarsudstyr.

Consolidated Aircraft Corporation i San Diego, USA, konstruerede den første Catalina, PBY-1A, tilbage i 1936. Det var en ren flyvebåd, og en amfibieudgave – d.v.s. med hjulunderstel, således den også kunne operere på land – kom i 1940. Catalina’en var baseret på et behov hos US Navy. Det var i øvrigt en Catalina, der opsporede det tyske slagskib ”Bismarck”, hvilket førte til, at Royal Navy den 27. maj 1941 kunne sænke skibet, efter at flytypen ”Swordfish” havde ødelagt skibets ror vha. torpedoer.
Den 5. juni 1947 købte Danmark seks Catalina’er af typen PBY-5A, og i 1951 blev antallet øget til otte. Da Flyvevåbnet blev oprettet i 1950, overgik CAT’en fra Luftmarine-station København til ESK721på FSN Værløse. – ESK721 modtog i 1957 otte PBY-6A – en mere moderne udgave.
De danske Catalina’er blev hovedsageligt anvendt til opgaver i Grønland (eftersøgning og redning, isrekognoscering, luftfotografering m.m.), og missioner kunne have helt op til 17 timers varighed. – En Catalina fløj i f.m. Galethea-ekspeditionen i 1950 til Mombasa i Kenya. Catalina’en blev udfaset af Flyvevåbnet den 13. november 1970.
Kun en af Danmarks PBY-5A'ere eksisterer stadig, den er på museum i Norge. 2 PBY-6A blev solgt til USA, men de er total havareret. Kun 2 af Flyvevåbnets PBY-6A er tilbage, L-866 på museum i England. Den anden L-861 har i en årrække været udstillet ved Teknisk Museum, den indgår nu i Flyvevåbenmuseet hos Danmarks Flymuseum

Helikoptere

Prototypen fløj første gang den 11. marts 1959. Typen fik tilnavnet Sea King.
Flyvevåbnet indkøbte 8 stk. Sikorsky S-61A, den første blev leveret med skib, og ankom den 10. april 1965. Hidtil havde man brugt Sikorsky S-55 til søredningsopgaver, denne havde en meget begrænset rækkevidde, og med indkøbet af S-61 begyndte en helt ny og effektiv epoke.
Helikopterene fik fast base på Flyvestation Værløse. Tre helikoptere har konstant været udstationerede på beredskab på flyvestationerne Ålborg, Skrydstrup og Værløse.
Ved forliset med færgen ”Skagerrak” nord for Hirtshals den 7. september 1966 beviste S-61 sin fortræffelighed. I vind af stormstyrke og bølger på 10 meter var fem danske S-61’ere med til at redde samtlige ombordværende fra hovedsageligt drivende rednings-flåder.
Siden anskaffelsen af S-61 har Redningscentralen iværksat mere end 16.000 missioner, hvoraf ca. 98 procent er udført med netop S-61, og flere tusinde personer kan på en eller anden måde takke S-61 og dens besætninger for livet.
S-61 er efter over 40 års tjeneste udfaset som redningshelikopter i Danmark. 2 eksemplarer er udtaget til museumsbrug. Danmarks Flymuseum har fået tildelt U-240, den ankom til Stauning den 14. marts 2007.

Sæder: 2+
Rotordiameter: 18,90 m
Længde: 22,20 m
Tomvægt: 5.382 kg
Fuldvægt: 8.664 kg
Rejsefart: 211 km/t
Max fart: 267 km/t
Rækkevidde: 1.389 km/t
Tophøjde: 4.400 m
Motor: 2 st. 1.350 HK General Electric T58-GE-8F

Kun seks måneder efter at man startede på konstruktionen, prøvefløj man den 4. nov. 1949 prototypen til Sikorsky S-55, YH-19, og det stod hurtigt klart, at typen ville blive en succes. Sikorsky fabrikkerne producerede 1.281 stk. i forskellige versioner, og dertil kom de licensfremstillede Whirlwind af Westland Helicopters og Mitsubishi i Japan, således at det totale antal var 1.842.

Sikorsky solgte helikopteren til eksport under betegnelsen S-55, og i 1956 bestilte Forsvaret syv stk., der fik betegnelsen S-55C. De ankom til Københavns havn i løbet af 56/57 og blev samlet på Flyvestation Værløse, hvorefter de – efter at være tildelt ESK722 – indgik i beredskabet for flyveredningstjenesten.

S-55C havde kun en rækkevidde på ca. 100 sømil, og på en mission f.eks. i Nordsøen krævede det samarbejde med Pembroke (senere Catalina), der lokaliserede den nødstedte, hvorpå S-55 efter en optankning fra et af depoterne langs vestkysten, kunne gå direkte til positionen.

S-55C blev afløst af S-61A, og den fløj sidste gang den 30. aug. 1966. De blev solgt til udlandet, men to blev ”hentet” tilbage, den ene står på Teknisk Museum.

Sikorsky S-55 med halenummeret S-884 tilhører Flyvevåbnets Historiske Samling. Den er udlånt til Danmarks Flymuseum og er restaureret af Videbæk Ungdomsskole.

Sæder: 2+
Rotordiameter: 16,15 m
Længde: 12,88 m
Tomvægt: 2179 kg
Fuldvægt: 3269 kg
Rejsefart: 137 km/t
Max fart: 160 km/t
Rækkevidde: 580 km
Tophøjde: 3.200 m
Motor: 550 HK Pratt & Whitney R-1340-40

I slutningen af 60’erne begyndte det danske forsvar at vurdere markedet for en let helikopter til Hæren, og valget faldt på Hughes H-500. OH-6A, som blev den amerikanske betegnelse, fløj første gang den 27. feb. 1963, og i august 1970 blev den sidste af i alt 1.434 leveret til bl.a. US Army.
H-500 blev solgt til adskillige lande og anvendelsen varierer fra indsats i Vietnam med to stk. Gatling maskingeværer til antiubådsopgaver for Spanien – bevæbnet med to torpedoer. – En civil version bruges verden over.
Herhjemme modtog Hærens Flyvetjeneste på FSN Vandel den 13. april 1970 de første to af 12, og 4 år senere blev der indkøbt yderligere tre. H-500 opgaver for HRN var rekognoscering, lette transportopgaver og evakuering af sårede, men derudover fløj HFT mange timer for politiet i forbindelse med eftersøgning og trafikkontrol.
I forbindelse med det seneste forsvarsforlig blev H-500 udfaset, og dens opgaver er overtaget af AS550C2 Fennec.
H-500 med halenummeret H245 er overdraget til Tøjhusmuseet. Den udstilles i Flyvevåbenmuseet ved Danmarks Flymuseum, Stauning Lufthavn.

Sæder: 2
Rotordiameter: 8,03 m
Længde: 7,01 m
Tomvægt: 557 kg
Fuldvægt: 1225 kg
Rejsefart: 222 km/t
Max fart: 241 km/t
Rækkevidde: 671 km
Tophøjde: 4.750 m
Motor: Allison 250-C-18A, 317HK

En temaopstilling fra Iraq missionerne.

Jeg vendte tilbage til Catalinaen, som jeg kan huske blev omtalt i Pressens Radioavis dengang jeg var dreng og den imponerer mig altså, når jeg ser den i virkeligheden. 31,7 meter vingefang er meget efter min mening. Jeg ved godt at de ny fly er større. Men Catalinaen og helikopterne har altid fascineret mig.

Sikorsky S61 bagfra

Og så til noget helt andet - Ganer Å

Udkigskasse ved Ganer Å få hundrede meter syd for boligområdet ved Ganer Å-parken. Som noget specielt skal udkigskassen ikke bruges til at studere områdets særprægede fugleliv. Det er derimod livet i åen, der er i fokus. Undervandsbygningen består af tre betonelementer, der er nedsat og samlet i løbet af vinteren under yderst vanskelige vilkår. Høj vandstand i åen og en hård vinter betød, at undervandsbygningen i første omgang ikke blev helt tæt. Bygningen blev derfor lukket for offentligheden indtil foråret 2011, men nu er bygningen åben. Undervandsbygningen er formentligt den første af sin art i Danmark. "Udkigskassen" som den også kaldes, skal give nye muligheder for at få et lille indblik i livet under vandoverfladen i et typisk vestjysk vandløb. Undervandsbygningen er placeret få hundrede meter nedstrøms boligområdet ved Ganer Å-parken. Adgang via Klostermarken.


Se geokoordinater
Longitude : 8.4793399999
Latitude : 55.9420574

Der var da også en del små fisk at se nede i kassen, men der var en frygtelig masse myg, så jeg kom hurtigt op igen.

Det var denne dag

Denne dag, som var tirsdag den 20. september startede med overskyet og vindstille vejr på campingpladsen.

Mens jeg sad og spiste morgenmad kunne jeg se mange fugleflokke flyve rundt ude over Skjern Å-området.

Jeg har haft lidt varme på i campingvognen siden kl. 2 i nat. Da var der kun 15 grader inde i vognen og det syntes jeg var lige i underkanten. Men jeg slukkede kort efter at jeg var kommet op.

Jeg var som nævnt tidligere hjemme i vognen for at spise frokost og kørte så rundt på en ny tur nord ud af Skjern.

Det blev solskin midt på formiddagen og har været det siden. Her over middag er det solskin med en del skyer. Bilens termometer viste 17-18 grader før middag og der var da også 29 grader i vognen da jeg kom hjem lige over middag, så det var på tide at få luftet lidt ud.

Efter frokost kørte jeg som nævnt til Skjern Mølle og så den udefra og derfra videre til Dalgas mindestenen i Dejbjerg. Så kørte jeg lidt rundt for at komme over til flymuseet, hvortil jeg ankom lidt før kl. 15 og fik at vide af damen i receptionen at jeg skulle være ude igen kl. 16 for da ville hun låse dørene. Det nåede jeg også nemt, idet jeg ikke gik i gang med at læse alle skilte ved flyene. Det kostede 70 kr. i entre og da det var så lunt som det var købte jeg en is til 25 kr. og også en bog om flymuseet til 50 kr. De oplysninger jeg har skrevet ind ved billederne kommer dels fra bogen, dels fra museets hjemmeside.

Jeg tog så hjemturen via Ganer Å og den udkigskasse, der er til at kigge på fisk fra. Det var lidt spændende at gå ned i åen og der var en del små fisk, men der var for mange myg til at jeg blev der mere end et par minutter.

Triptælleren stod på 137,7 da jeg var tilbage på campingpladsen. Så eftermiddagsturen var på 39,4 km og ialt har jeg kørt 92,8 km denne dag.

Aftensmad: Nakkekotelet, kartofler, hollandaisesauce og en skål salat og så tillod jeg mig at tage en øl.

Aftenen gik med at se TV og lave turforslag til i morgen.

Se næste tur på de næste sider

- eller gå tilbage til foregående side