Når jeg beder GPS'en om at finde frem til bymidten i en eller anden by er det ofte kirken jeg bliver vist frem til. Også i dette tilfælde, hvor jeg så tog et billede af Auning Kirke.

Videre mod Gammel Estrup

Efter godt en times tid blandt fortidsminderne kørte jeg videre til Nørager, Løvenholm, Gjesing, Auning og til landbrugsmuseet Gammel Estrup. Læs om museet her. Jeg havde ikke lige lyst til at gå på museum, så jeg nøjedes med at se de meget store bygninger udefra, der er også et flot haveanlæg. Billedet her er taget på vej fra Auning ud til museet.

  • Gl. Estrup

  • Gl. Estrup

  • Jeg fortsatte til Liltved, Øster Alling og Ring, hvorefter jeg holdt frokostpause i udkanten af Pindstrup.
    Fotoet viser et skovparti set fra Liltvedvej på vej mod Liltved.

  • Billedet er taget der hvor jeg holdt min frokostpause på Hvidebrovej i Pindstrup kl. 12:10 til 12:25

Bog: På tur i Danmarks historie

Jeg har netop 22.07.17 købt denne bog for at få noget yderligere inspiration til mine køreture ud i landskabet forskellige steder. Bogen kan bl.a. købes hos Arnold Busck for kr. 199,95.

Jeg synes at der er mange gode forslag til ture rundt på cykel eller til fods, men den kan også sagtens bruges til mine ture. 

Der er f.eks. dette forslag til Norddjurs: Side 189 fortæller om "HERREGÅRDSLANDSKAB" og foreslår en tur rundt med start på 1: Gl. Estrup, 2: Auning Kirke, 3: Gjesing Kirke, 4: Løvenholm, 5: Vivild Kirke, 6: Hevringholm, 7: Ørsted Kirke, 8: Stenalt.

Bogen var ikke udkommet da jeg kørte den tur jeg fortæller om her på min hjemmeside, men jeg nævner lige muligheden for at supplere det jeg har set.

Efter frokost til Thorsager Kirke:

Fra Pindstrup kørte jeg til Thorsager, hvor vi finder den flotte rundkirke, som kan ses på billedet. Jeg har været inde i kirken for flere år siden og det var ret interessant.
På "Thors Ager" er Jyllands eneste rundkirke rejst på et sted, hvor der måske tidligere blev ofret til guden Thor. Rundkirken er opført omkring 1200.
Teksten er fra beskrivelsen af rundkirken på visitdjursland. Se også sognets egen hjemmeside om kirken.

Kalø Slotsruin

Den lille halve kilometer ud ad dæmningen til Kalø Slotsruin er samtidig en rejse godt 700 år tilbage i tiden. For enden af denne længste middelaldervej i Danmark, anlagt samtidig med opførelsen af Kalø Slot, er det ikke svært at forestille sig det liv, der må have været neden for slotsmurene.

Borgen på Kalø blev opført omkring år 1313 af Erik Menved. Den er kun en af flere, der blev opført omkring Århusbugten, som vigtige fæstningsværker mod oprørere og fremmede magters indtrængning. Teksten her er fra Visitdjurslands omtale af ruinen og du kan læse mere ved at følge linket.

Jeg gik et stykke ud ad dæmningen, men vendte om fordi jeg ikke havde tøj nok på i blæsevejret.

Nationalpark Mols Bjerge

Fra Kalø Slotsruins P-plads satte jeg kursen mod Egens Havhuse, hvor jeg drejede mod Vrinners til Agri (udtales Auri - fik jeg at vide på en tur i Nationalparken, som jeg var med på sidste år) med retning mod Fuglsø. Billedet er taget lidt før Agri på Ø. Bakkevej på vej ind i nationalparken. Her ser jeg bagud i forhold til kørselsretningen.

Og nu er jeg ved at nærme mig Agri. Jeg stoppede lige på bakketoppen for at tage et par billeder fra stedet.

Her ser jeg atter bagud fra samme sted som herover tæt på Agri

På vej fra Agri mod Fulgsø. Låddenbjergvej

Lidt længere fremme på Låddenbjergvej

Jeg kørte nu ad grusveje ind gennem nationalparkområdet. Jeg kom via Bogens ud til Fuglsø. Billedet herover er taget lige før jeg kører ud på Provstskovvej fra Toggerbovej. En rigtig flot tur ind gennem skoven - lige som jeg kan lide det, når jeg triller afsted i landskabet.

Foto fra 2016 da jeg var med på en dejlig udflugt i Nationalparken

Ikke ret langt fra Agri i retning mod Knebel findes også en runddysse, Poskær Stenhus, som også har en spændende historie.

  • Provstskovvej
    Vand til den ene side ...

  • Provstskovvej
    ... og skov til den anden side

  • Udsigt fra rasteplads på Fuglsøvej kort før Fuglsø

  • Udsigt fra rasteplads på Fuglsøvej kort før Fuglsø

Fuglsø området

Jeg kørte lidt rundt i området og kom også til denne indkørsel til Karpenhøj Naturcenter. På linket kan du læse mere om centret. Kunne ikke stå for denne skulptur.
Jeg gjorde nu klar til at køre hjemad mod Dalgård Camping igen.

På vej fra Lyngsbæk mod Krakær her på Lyngsbækvej

Her er jeg på vej ud af Ramten og kom forbi denne sø her på Huldremosevej

Her befinder jeg mig på Stendyssevej mellem Stenvad og Fjellerup

Her ser du dagens sidste foto. Her var flotte fyrretræer. Jeg er på Åsbjergvej på vej mod Fjellerup

Denne dag er slut - men se mere på næste side

Jeg var tilbage på campingpladsen kl. 15:48 efter at have kørt 128,6 km og set en masse spændende ting.

Dagen bød også på et spørgeskema fra Danmarks Statistik, som jeg besvarede.

Aftensmaden blev en bøf med kartofler og salat til.

Og så kan du følge min tur videre på næste side

- eller gå tilbage til foregående side