Teglkås

Teglkås byder på små idylliske fiskerhuse og røgerier
Teglkås Fiskerleje er en ægte kulturperle på Bornholm med sin lille havn og en stribe af små idylliske fiskerhuse og røgerier klemt ned mellem den smalle strand og landet bagved, der rejser sig stejlt 80 meter over havet. Det er bestemt ikke uden grund, at mange turister finder deres yndlingsmotiv til feriealbummet netop i Teglkås. 

Ovenstående tekst står at læse på bornholm.info - og jeg må da give dem ret - der er virkelig gode motiver til fotoalbummet hernede

Nede ved Teglkås Havn fandt jeg denne udsigt hen langs med stranden. Jeg gik herfra, forbi huset i billedet og ud mod det stejle klippeparti, der ses længere ude. Derude ligger Jons Kapel.

Vejvisersten ved P-pladsen og begyndelsen af den sti/vej jeg begyndte at gå ud ad for at komme til Jons Kapel

  • Jeg er på vej. Først var det koldt nede ved vandet, så jeg tog både en tykkere jakke og en mere varm kasket på...

  • ... men efterhånden som jeg kom opad og lidt væk fra vandet blev det temmelig varmt igen, så jeg måtte tage jakken af

  • Det går opad - nogle steder temmelig stejlt og der står da også af og til advarselsskilte til cyklister om ikke at køre nedad

  • Billedet er taget et af de steder, hvor det går pænt meget opad, men lige her er der lavet trin, så man kan gå der, hvis det føles bedre.

Her kigger jeg bagud ad den vej jeg er kommet gående ad

  • Her er der en sti ud til kanten med en rigtig god udsigt

  • Der er mange flotte scener på denne tur til Jons Kapel

Her deler vejen sig og jeg skal mod venstre for at komme ned til Jons Kapel

Så nåede jeg frem til trappenedgangen til Jons Kapel

Trappeparti med skiltning om Jons Kapel. Jeg læste skiltet og kiggede på trapperne langt ned i dybet - og besluttede mig til at der ville mine ben ikke ned. Det ville sikkert have været spændende at se på nært hold, men ikke lige denne dag.

Jons Kapel er en hule - også kaldet en tør ovn - i den fritstående klippe Jons Kirke. Jons Kapel er opstået af bølgernes slag mod klippen og du finder Jons Kapel tæt på det tidligere traktørsted Gines Minde på Bornholms vestkyst, nord for Hasle. Dette fremgår af linket herover.

En lille bæk jeg kom forbi på vejen tilbage til Teglkås

Det går lige så meget nedad som det gik opad før!!!

Nu er jeg næsten tilbage ved bilen

Ved havnen i Teglkås

Jeg står her lige ud for vejen, som jeg skal op ad om lidt, hvor kørsel med bus er forbudt.

  • Jeg tog den stejle vej op fra Teglkås og tog så turen rundt til Vang. Her fandt jeg et sted at parkere og gik så langs vandet ud mod stenbruddet

  • Disse to fotos er fra et af de klippepartier jeg gik forbi på vej til stenbruddet

Jeg er nu på vej ind til Vang Stenbrud for at se, hvor stort det er at gå rundt imellem de høje brudflader. Bruddet har en spændende historie, som du kan læse om via de to links her foran.
Der er også god plads til fugleliv i området og man håber at gøre det endnu mere fuglevenligt iflg. dette link.
Jeg gik som nævnt hertil langs stranden og kom ind ad åbningen ned til Vang Pier, hvorfra man har udskibet granit. Billedet viser denne indgang til bruddet.

Jeg kigger nu bagud mod pier'en fra samme sted som det ovenstående billede er taget.

Der står et par advarselsskilte om at der kan finde nedstyrtning af klippestykker sted - og måske er det netop derfor der ligger disse bunker af stykker på begge sider af vejen her?

Her er jeg lidt længere inde i stenbruddet, der går en vej fra mod højre her lige i kanten af billedet og den vej gik jeg op ad

og er her på vej op ad den vej som jeg omtaler herover

Her et foto fra starten på ovennævnte vej og tilbage ned mod vandet som jeg kom fra.
Broen hen over vejen fra klippe til klippe er kunstneren Peter Bonnéns skulpturelle DGI-bro, der blev foræret til Bornholm af DGI i forbindelse med landsstævnet i 2002

Der er indrettet museum lidt oppe i højderne i stenbruddet, hvor man fortæller om stenbrydningen. Her ses indgangspartiet fra den side jeg kom fra - jeg ved ikke om der også er andre indgange, men det kan der godt være, for jeg var ikke ret langt inde.

  • En af plancherne der fortæller om arbejdet

  • Her er en stribe plancher med fortællinger om stenbruddet

Her er jeg gået uden for søjleindgangen og kigger ned over samme vej som jeg viste nede fra selve vejen lidt herover

- og så det sidste billede inde fra stenbruddet. Som det kan ses, kan man køre hertil fra den anden side af bruddet - der var flere biler deroppe på et tidspunkt mens jeg var her

Jeg er igen nede på vejen langs vandet og på dette foto kan man se hen til Hammershus Slotsruin.
På næste side fortæller jeg videre om min tur denne dag.

Se mere på næste side

- eller gense på foregående side