Hjardemål Klit Camping 19.-24. august

Jeg valgte Hjardemål Klit Camping fordi jeg godt kunne tænke mig at prøve at være i dette område, som er nær ved Bulbjerg bla. og som ligger helt ude i et stykke naturområde, som jeg elsker at køre rundt i. Campingpladsen har kun en stjerne, men det er tilstrækkeligt til mine behov og så gør det jo bestemt ikke noget, at pladsen har en flot beliggenhed og det har denne plads, som nævnt midt i naturen. Der er meget gode læforhold, arealet er fladt, så det er nemt at stille campingvognen op. Jeg befandt mig rigtig godt på pladsen, som er helt rolig og med en god atmosfære - det er faktisk den plads jeg har været på i år, hvor jeg kom mest i kontakt med de andre campister. Selvom jeg ikke kunne bruge min elkedel - det er der ikke strøm nok til, er jeg temmelig overbevist om, at jeg kommer tilbage til denne plads igen.

Hjardemål Klit Camping

Klitvejen 75

7741 Frøstrup

Hjemmeside

På hjemmesiden står følgende tekst:

Hos Hjarmål Klit Camping kommer du helt tæt på den unikke natur der findes i Thy. Hjardemål Klit som sted kan byde på en masse flotte landskaber, smukke marker med fritgående køer, en flot strand og stedets flotte natur. 

Når du bosætter dig på Hjardemål Klit Camping bedes du finde en plads på campingpladsen der falder i din smag, når du har fundet den, så ring til Inger på tlf. 40 16 32 21, hun vil så hjælpe dig med det fornødne.

Jeg kørte her til pladsen lørdag den 19. august. Kørte hjemmefra kl. 13:15 i 14 graders varme og med sol efter byger (også med torden). Jeg ankom til pladsen kl. 15:46 efter en tur på 138,8 km via Sunds, Haderup, Skive, Mors, uden om Thisted og ad nogle forholdsvis smalle veje hertil. En god køretur, hvor det blæste noget ind imellem og der kom også byger, som lukkede af for solen i perioder.
Billedet her er taget efter at der kom et kraftigt regnvejr, men nu er solen igennem igen

  • Jeg havde adgang til vand, strøm og også brandslukningsmateriel lige ved siden af min plads. Bordene og bænkene ved siden af min plads var også i brug et par gange

  • Høje træer rundt om pladsen giver rigtig gode læforhold. Det opdagede jeg da jeg kørte af sted på tur et par dage senere, hvor det blæste en del da jeg kom uden for pladsen

Søndag morgen den 20. august kørte jeg fra pladsen og en tur ud mod havet, som en af mine medcampister havde fortalt mig om og den vej ville jeg ikke være kørt af mig selv idet det fremtræder som en blind vej, men man kan altså køre helt ud til klitterne ned mod Vigsø Bugt. Foto taget på vej derud

Så er jeg nået næsten ud til klitterne. Solen skinner og det regner på samme tid.

Jeg har stillet bilen på den lille plads der er ude ved klitterne og er her begyndt at gå ud mod vandet

  • Jeg er nået op på toppen af klitterne og ser ud over Vigsø Bugt - her lidt i retning mod Vigsø

  • Også fra toppen af klitterne men nu med blikket rettet til den anden side altså i retning af Lild Strand

Nu er jeg helt nede ved vandet. Jeg syntes dog ikke at jeg havde lyst til at prøve at gå ud i vandet. Dels var det blevet helt overskyet og dels havde jeg ikke noget håndklæde med og så var jeg alene, hvilket gør, at jeg ikke går ud i havet.

  • Nu er blikket igen rette mod Vigsø-siden

  • Og her et blik mod klitterne mens jeg er på vej tilbage til bilen

  • Et kig ind over land fra klitterne.

  • Et kig ind på nogle afgrøder, som jeg så flere steder her i området. Jeg tror måske at det er nogle energiplanter, som skal bruges til brændsel?

  • Et glimt mere af planterne, som jeg har fotograferet på Klitvej mellem Glæde og Lild Strand

Her er jeg for enden af Klitvejen og om 80 meter skal jeg til venstre ad Strandvejen ud mod Lild Strand

Lild Strand

Fiskerlejet Lildstrand blev grundlagt 1883 og der bliver fortsat drevet kystfiskeri fra stranden, men kun på hobby- og fritidsbasis.

Byen er en hyggelig fiskerby med flere gallerier og mange sommerhuse. Lild Strand Kirke blev indviet 1950 og er indrettet i det tidligere redningshus. Bunkere fra 2. verdenskrig er der også på stranden her, også nogle der er næsten helt begravet i sandet.

Der er et godt link til at se, hvad der foregår i Hannæs området, hvorfra jeg også har hentet ovenstående oplysninger.

 

Lild Strand er også et af de fiskerlejer, hvor bådene trækkes op på land

Og her ses så nogle af bunkerne og også noget af kystsikringen

Trækspil og både og lidt bølger i strandkanten ved Lild Strand

Et kig fra vandet op mod byen. Der kan købes fisk i et af husene på billedet

Lild Strand Kirke, som er indrettet i det tidligere redningshus

Lige her befinder jeg mig på Senåvej med retning mod Nørklit og jeg kom ud på Bulbjergvej lige ved Bulbjerg Camping

Jeg kørte ud på Bulbjergvej og mod syd til Nørklit og herfra til Ellidsbøl og videre til Vust og Vester Thorup. Her drejede jeg ind mod Kærup og Frøstrup over Lund Fjord og er her på Thorupholmevej

Lidt længere fremme ad Thorupholmevej kom jeg forbi denne majsmark - det er godt nok ikke let at være landmand med sådanne dyrkningsforhold!

Nu er jeg på Lundfjordvej på vej ud mod dæmningen over Lund Fjord. Her er traktorer forbudt og max. bredde er 2,5 meter

Lundfjordvej. Nu er lastbiler forbudt og færdsel er på eget ansvar!

Jeg er nu ude ved Han Vejlerne. Det regner igen, så jeg venter lige lidt inden jeg går ud for at se på dette område. Men her et billede af sivskoven lige ved P-pladsen

Flere billeder fra Han Vejlerne på næste side Smiler