Kongestenen er at finde på adressen: Grønnestrandsvej 235, 9690 Fjerritslev

Jeg kørte fra Thorup Strand og tog vejen ud til Klim Strand. Her fortsatte jeg i retning mod Kollerup Strand og iflg. det kort jeg havde med mig kunne jeg så ikke komme længere. GPS'en viste dog en vej videre og da jeg kom ud til Kollerup Strand var der skiltning mod Kongestenen og Lyngmøllen. Det så jo lidt spændende ud, så jeg kørte langs stranden ad Frederik VI's Vej og kom ud til Grønnestrand og her kom jeg så til Kongestenen.

Jeg kan også lige tilføje, at der i en af henvisningerne står, at et stykke strand mellem Kollerup Strand og Grønnestrand er udlagt som naturiststrand (FKK).

Et udsnit af beskrivelsen af Kongestenen som ligger som en bordplade ved siden af stenen

Fra Kongestenen kørte jeg lige tilbage til Grønnestrand (ca. 100 m)

Grønnestrand set i retning mod Svinkløv

Og så endnu et kig på stranden

Fra stranden kørte jeg forbi Kongestenen og fortsatte ad Grønnestrandsvej og kom kort efter til Lyngmøllen (se linket her øverst)

Lyngmøllen kan ses på adressen: Grønnestrandsvej 228, 9690 Fjerritslev. Jeg synes at det var spændende at se på denne mølle, idet jeg efterhånden har set en del møller på mine ture, men ingen der er beklædt med lyng

Kort over området placeret tæt på Lyngmøllen og møllens placering er markeret med rødt

Foto fra Grønnestrandsvej i retning mod Svinkløv

Foto fra samme sted, men nu lidt i forlængelse af det foregående foto med højre

Her kigger jeg fremad i kørselsretningen og helt ude i højre kant af billedet kan man se noget der ligner en lavning i bakkerne hele vejen foran. Og lige derhenne drejer vejen op gennem bakkerne

Og her drejer Grønnestrandsvej så op gennem bakkerne. Når jeg kommer næsten helt op er der en lille P-plads til højre

Jeg kørte ind på P-pladsen fordi der stod P. Stendysserne. Jeg så dog ikke umiddelbart nogen stendysser, men de kan evt. være længere inde i området. Jeg gik lidt ind ad en sti og tog dette billede og gik så tilbage til bilen.

Dagens sidste foto er fra Grønnestrandsvej ikke så langt fra, hvor jeg kom ud på Svinkløvvej. Jeg fulgte Svinkløvvej ind mod Fjerritslev og i Kollerup stoppede jeg kl. 12:55 og bad GPS'en om at finde den hurtigste vej hjem til campingpladsen.
Jeg ankom til campingpladsen kl. 13:30 efter at have kørt 78,6 km på denne tur, hvor jeg igen har oplevet spændende udsigter og andre seværdige ting.

  • Torsdag 24. august kørte jeg afsted fra campingpladsen lidt før middag og tog retning hjemad. Jeg stoppede dog på Mors for at spise frokost her på Legindbjerge rasteplads

  • Og frokosten spiste jeg på denne lille rasteplads, hvor det var alt at jeg kunne komme rundt fordi der holdt biler parkeret flere steder langs kanterne af pladsen, men det gik lige. Bilerne var væk igen da jeg tog billedet.

Da jeg kom hjem efter denne dejlige tur viste min triptæller, at jeg har kørt ialt 705,9 km. Heraf er ca. 278 med campingvognen på krogen.

Som jeg før har nævnt befandt jeg mig godt på campingpladsen. Det eneste jeg manglede var strøm nok til min el-kedel, men det kan altså løses ved at koge vandet på gasblusset i stedet. Så jeg led ingen nød. Havde det faktisk rigtig godt mens jeg var her. Så én stjerne og en god atmosfære er nok for mit vedkommende.

Tilbage til foregående side

Læs mere om min tur nr. 2 til Hjardemål

På næste side begynder jeg min fortælling om tur nr. 2 til Hjardemål Klit Camping