Fotos fra bilture, som jeg også kører ind imellem uden at være på camping

De første billeder jeg har tænkt mig at vise er fra en lille formiddagstur jeg kørte i april måned 2017, hvor jeg tog en tur til Vrads og lidt rundt i omegnen.

Dette billede er fra perronen på Vrads Station

Jeg har i mange år syntes at det er spændende at se på de veterantog, som jeg er kommet forbi og heriblandt Bryrup Vrads Veteranbane

Skakspil og parkerede godsvogne på den anden side af stationsbygningen

Så gik jeg lidt tættere på godsvognene

Et billede af træerne på den anden side af banelinjen set ude fra P-pladsen

  • Så kom der et tog og det myldrede ud med mennesker

  • Jeg har en fornemmelse af, at en god del af passagererne var udlændinge ud fra nogle sætninger jeg hørte sagt af flere forskellige personer

Stationsbygningen set fra P-pladsen

På vej hjemad kom jeg forbi denne styrtede kæmpe på Faurholtvej nær Hjøllund Savværk

Jeg var på en biltur igen 28. september 2017

Dette billede viser, at det begynder at blive efterår. Buske og træer er i gang med at skifte farve på bladene og mange har allerede smidt bladene, f.eks. de fleste birketræer.

Fotoet her er fra Tyvkærvej på vej fra Isenvad mod Hjøllund

Et billede mere fra Tyvkærvej

I nærheden af Them stoppede jeg ved dette skilt. Jeg har kørt her rigtig mange gange, men har aldrig set nærmere på røser og baunehøj på stedet omkring Sepstrupvej.

Jeg kørte i første omgang mod nord i retning mod P-markeringen øverst på skiltet, men jeg fandt ikke yderligere skiltning - måske var jeg ikke langt nok inde ad vejen. Så jeg vendte og kørte nu til den P-markering der er lidt under midten af kortet herover. Til Them Baunehøj som er 153 m.o.h.
Her ved P-pladsen var der et skilt der fortæller mere om stedet, men det er ikke særligt tydeligt på billedet fordi der var mange reflekser i glasset, men jeg viser det alligevel

I anledning af at det ind imellem var temmelig overskyet (der var dog også solglimt af og til) er udsigten her fra Luftmeldetårnet på Them Baunehøj ikke supergod

  • Og så skal jeg ned fra tårnet igen ad denne stige og to mere inden jeg er nede igen. Den nederste sektion er nærmere en trappe end en stige, men hold godt ved gelænderet alligevel

  • Luftmeldetårnet set fra et bord/bænkesæt lidt derfra

Dette billede viser vejen/stien jeg kom ad og som jeg går tilbage ad om et øjeblik. Det nedtrådte lyng/græs til venstre i billedet er stien ind til tårnet

Nu er jeg på vej tilbage til bilen. Jeg tror at der er ca. en kilometer at gå fra P-pladsen til tårnet

Læs evt. mere om højen på dette link

Biltur 22. oktober 2017 til Thy

I formiddags fik jeg lyst til at gennemføre den ene af de bilture, som jeg har gået og tænkt på i den seneste tid, efter at jeg er stoppet med at campere for i år. Vejret var flot fra midt på formiddagen og derfor lavede jeg mig en madpakke og samlede nogle drikkevarer sammen og så satte jeg kursen mod Lodbjerg Fyr. Jeg satte GPS'en til at finde den korteste vej og det betød, at jeg kom til at køre ad nogle mindre veje indtil jeg var igennem Holstebro. Herfra kørte jeg ad rute 11 næsten til Ydby og drejede ind gennem Vestervig og herfra til fyret.

Foto kl. 12:34 på Sindrupvej i retning mod Vestervig

Billede taget ud over landskabet fra Lodbjergvej kl. 12:59. Fyret kan anes i baggrunden, hvor det lige rager op over trætoppene

Jeg gik op i fyret og tog nogle billeder herfra

Og vi skal da også have et billede af selve fyret

En lille kort video taget fra Lodbjerg Fyr - og heroppe kan man høre vinden selv om det ikke blæste ret meget

Solen driller lidt ved at gøre det sløret

Du kan besøge fyrtårnet hele dagen fra tidlig morgen til midt på aftenen, hvorefter dørene låses. Tårnet er ubemandet, men på væggen til venstre for døren hænger en bøtte til småpenge med et tilhørende skilt, der opfordrer dig til at betale lidt for fornøjelsen. Pengene går til at vedligeholde fyret. Ved indgangen er der også en plancheudstilling, der fortæller om fyret og området.

Jeg fortæller mere om denne tur på næste side