På vej hjem til campingpladsen kiggede vi lige ind til denne klippehule i Troldeskoven ved Tejn.

Stedet er markeret med et seværdighedsskilt ud til vejen. Den store blok kan ses fra vejen og den lille P-plads. Koordinater: N55.23752 E014.87134

Navnet Troldeskoven giver god mening. En tur her kan ikke undgå at indgyde en stærk fornemmelse af eventyr og magi.
Troldeskoven ligger ved Stammershalle og havde i gamle dage det ikke særlig romantiske navn: Kjølleregårdsskoven.
Under vandreblokken Elverhøj ligger en naturligt dannet klippehule, hvor man har fundet bopladsrester fra bondestenalderen

2. juni 2018

Vi kørte denne dag en tur ud fra Gudhjem og ind ad Sigtevej og her er der en sø (måske hedder den Korsmyr, måske Borgedalssøen) som jeg viser nogle billeder fra

Borgehoved ved Borgedalssøen i Søndre Borgedal er en gammel fæstnings- og tilflugtsborg fra jernalderen - se mere på Bornholm.info

Og dette var så det sidste foto fra søen i denne omgang

Det var så det for i dag - hvornår jeg får tid igen må tiden vise, men der er mange flere billeder på lager fra denne campingtur